Nyheder fra Viborg
Overskrifter fra lokale medier og myndigheder. Vi skriver ikke artiklerne om — hvert emne linker videre til kilden.
40 aktuelle overskrifter
Denne uge
Adnan er så vild med Viborg, at vennerne driller ham: - Man skulle tro, jeg havde en sponsoraftale
NytViborg Stifts Folkeblad16. okt., 18.01
Ny rektor sætter sig i front, mens han skuer ud over et landskab under forandring
UddannelseViborg Stifts Folkeblad16. okt., 17.02
Se bundbraget her: Både Stoholm og AGF jagter sæsonens første sejr
SportViborg Stifts Folkeblad16. okt., 16.50
Fra milliarddrømme til konkurs: Nu kæmpes der for at redde arbejdspladserne
ErhvervViborg Stifts Folkeblad16. okt., 15.46
På besøg hos direktøren på Rughavevej
NytViborg Stifts Folkeblad16. okt., 14.46
Håb for fremtiden i crossklub, selv om klubhuset nu er sat til salg
NytViborg Stifts Folkeblad16. okt., 14.02
Politiet efterforsker en stribe indbrud i Viborg
BeredskabViborg Stifts Folkeblad16. okt., 13.04
Efterårsferie med kendt pasnings-problem: Langt færre børn dukker op
UddannelseViborg Stifts Folkeblad16. okt., 11.57
73-årig kvinde blev narret til at udlevere sine smykker
NytViborg Stifts Folkeblad16. okt., 10.31
Viborgenser fortryder dødstrusler mod kendt politiker - men slipper ikke for straffen
BeredskabViborg Stifts Folkeblad16. okt., 09.26
Børn gik grædende derfra
Et energifyldt show fyldt med leg, musik og masser af grin. Sådan lød løftet fra Billigblomst i Randers, der onsdag havde inviteret børnefamilier til at opleve de populære børnefigurer Bluey og Bingo. Der var annonceret tre shows af en halv times varighed, men ifølge en række skuffede forældre var virkeligheden en helt anden. I stedet for et show måtte børnene stå i kø for at få taget et billede med figurerne, og det fik Michella Jensen til tasterne, hvor hun har delt sine frustrationer i Facebook-gruppen 'Facebook Randers'. - Jeg synes, at det er uacceptabelt, at man lover et show og så ikke overholder det, siger Michella Jensen, der sammen med sin mand og deres toårige datter, Almina, var kørt til fra Viborg til Randers for at opleve showet. Michella Jensens Facebook-opslag har udløst en storm af kritik, hvor flere forældre fortæller om skuffede børn og beskylder Billigblomst for vildledende markedsføring. En person skriver i Facebook-gruppen, at vedkommende har anmeldt Billigblomst til Forbrugerombudsmanden. Centerchefen i Billigblomst, Christian Højer, erkender, at arrangementet egentlig var et såkaldt 'meet and greet', hvor børnene kunne hilse på figurerne og få taget billeder, men fastholder samtidig, at kunderne fik det, de var blevet lovet. Toårig græd efter besøget For Michella Jensen og hendes toårige datter blev besøget i Billigblomst en stor skuffelse. Familien havde kørt omkring 45 minutter for at opleve de populære børnefigurer, som datteren er stor fan af. Men da familien ankom, ventede der ikke det show, de havde forventet. - Vi havde jo forventet, at vi kom ind til et Bluey og Bingo-show. Vi kommer ind og skal stå i kø og tænker, at det helt sikkert er, fordi de lige skal være klar, fortæller Michella Jensen til TV2 Østjylland. I stedet viste det sig, at børnene kunne få taget billeder med figurerne. - Vi føler lidt, at vi har svigtet vores datter, fordi vi har fortalt hende noget, der ikke stemmer overens, siger hun . Er det ikke lidt forkælet at være så skuffet over et arrangement, der trods alt er gratis? - Jeg kan godt se det fantastiske i, at Billigblomst laver noget gratis for børnene. Men jeg synes, det er forkert, at man lover noget, som man ikke får. Havde de bare skrevet, at man kunne få taget et billede med Bluey og Bingo, havde det været acceptabelt, siger Michella Jensen. Ifølge Michella Jensen blev datteren så skuffet, at hun græd hele vejen tilbage til bilen. På Facebook har hendes opslag fået stor opmærksomhed, og flere andre forældre fortæller om lignende oplevelser. Andre deltagere fortæller om lange køer og skuffede børn. Der er dog også deltagere, som skriver, at de havde en god oplevelse med det gratis arrangement. Centerchef: Det var et "meet and greet" Christian Højer, der er centerchef i Billigblomst Randers, erkender over for TV2 Østjylland, at arrangementet i virkeligheden var tænkt som et møde med figurerne, hvor børnene kunne få taget billeder. - Folk har forventet et show, hvor Bluey og Bingo danser rundt og så videre. Og der har vi bare ikke kommunikeret tydeligt nok, at det egentlig var noget meet and greet, hvor børnene kunne komme og hilse og tage billeder og kramme Bluey og Bingo, siger han. Men i Billigblomsts egen annoncering blev arrangementet beskrevet som et energifyldt show med leg, musik og underholdning, og der var annonceret tre forskellige showtidspunkter. Selvom centerchefen nu beskriver arrangementet som et "meet and greet", mener han alligevel, at kunderne fik det energifyldte show med leg, musik og grin, som Billigblomst havde annonceret. - Det synes jeg faktisk, de har. Men jeg tror mere, folk havde forventet et decideret show, hvor de hoppede rundt og dansede, og musikken var på. Han erkender dog, at flere kunder havde forventet noget andet end det, de fik. - Jeg kan sagtens forstå, hvad de mener. Igen er det vores kommunikation, der simpelthen ikke har været klar nok, og det beklager vi meget, siger han. Centerchefen anslår, at omkring 3.000 mennesker besøgte arrangementet, men understreger, at det ikke er et præcist optalt antal. Han mener, at størstedelen havde en god oplevelse, men erkender også, at der var for mange mennesker til, at alle kunne få den oplevelse, de havde håbet på. - Jeg har også selv en datter på to år, som også ville være skuffet, hvis man havde forventet så meget. Det er igen os, der ikke har kommunikeret klart nok, og vi lægger os sådan set fladt ned og undskylder til de personer, der har været skuffede, siger Christian Højer.
NytTV Midtvest16. okt., 08.30
Da ung mand kørte bil uden fordæk, blev politiet for alvor opmærksomt
BeredskabViborg Stifts Folkeblad16. okt., 07.06
Lokalt ejendomsselskab har hidtil satset på de små byer: Nu har de købt grund i Viborg
ByudviklingViborg Stifts Folkeblad16. okt., 04.03
Efter ni år i kendt Viborg-butik: Nu har Natascha fået nyt job
ShoppingViborg Stifts Folkeblad15. okt., 18.01
Dinosaurerne er genopstået på biblioteket
NytViborg Stifts Folkeblad15. okt., 16.57
- Mine efterladte skal arve en tro på, at vi klarer den
NytViborg Stifts Folkeblad15. okt., 15.49
Sådan fik 46-årig kokainsælger rabat
BeredskabViborg Stifts Folkeblad15. okt., 14.18
Kæmpe togkaos - forsinkelser på stribe
Tirsdag eftermiddag og aften har det nærmere været reglen end undtagelsen, at togene rundt omkring i Østjylland enten har været forsinkede, aflyste eller erstattet af togbusser. Det skyldes flere forskellige ting. Der opstod akutte problemer på Fyn, efter et højspændingskabel fra Energinet var faldet ned i kørestrømsanlægget ved Holmstrup i forbindelse med eksternt arbejde. Det medførte først, at ingen toge kunne køre. Der blev i stedet indsat 40 togbusser. Senere blev der indsat ét diesel tog i timen mellem Odense og Fredericia. Denne fejl påvirkede de toge, der skulle køre på tværs af landsdelene, og flere tog mellem København og Aarhus blev aflyst eller forsinket. Tirsdag aften er fejlen udbedret, og togene kører igen efter planen. Planlagt sporarbejde Derudover har rejseplanerne også været præget af, at der har været planlagt sporarbejde på to andre strækninger. Det gælder for strækningen mellem Aarhus og Struer, hvor udføres sporarbejde indtil den 30. oktober. Det betyder, at der på visse afgange er indsat togbusser på hele eller dele af strækningen mellem Aarhus og Struer og Aarhus og Viborg. Indtil den 25 oktober er der også sporarbejde på strækningen mellem Aarhus, Silkeborg og Herning. Det betyder, at der i sene aftentimer på denne strækning på flere afgange vil være ændrede tider og togbusser. Så i disse uger kan det være en god idé at kaste et ekstra blik på Rejseplanen, inden man tager hjemmefra mod stationen.
TransportTV2 Østjylland13. okt., 19.20
Transport i ViborgFejl på spor - tog aflyses på stribe
Toget mellem Aarhus og Viborg klokken 16.30 er aflyst. Det skriver DSB Vores tog. Aflysningen skyldes fejl på sporet. Afgangen mellem Viborg og Aarhus klokken 17.46 er også aflyst. Strækningen mellem Aarhus og Silkeborg er også ramt af aflysninger. Det gælder afgangen mellem Aarhus og Silkeborg klokken 19.29 og afgangen mellem Silkeborg og Aarhus klokken 17.43. Toget mellem Struer og Aarhus klokken 16.23 er også aflyst.
NytTV2 Østjylland13. okt., 14.05
Problemer med togene giver aflysninger i Østjylland
Flere togafgange i Østjylland er mandag morgen blevet aflyst. Det oplyser DSB Vors Tog på sin hjemmeside. Det drejer sig om toget fra Langå mod Aarhus klokken 06.53, toget fra Aarhus mod Viborg klokken 07.30 og toget fra Viborg mod Aarhus klokken 08.46. Alle tre afgange er aflyst på grund af problemer med togmateriellet. DSB Vores Tog henviser de berørte passagerer til næste afgang.
NytTV2 Østjylland12. okt., 05.38
Taber til Viborg
Tre ugers landskampspause har ikke ændret på, at Viborg FF fortsat er en af denne sæsons helt store positive overraskelser i Superligaen. Søndag fortsatte holdet fra domkirkebyen de gode takter, da det blev til en fortjent 2-0-sejr på udebane mod Randers FC. De to scoringer faldt i hver sin halvleg. I de første 45 minutter viste viborgenserne stor effektivitet, mens de kom i bedre kontrol defensivt efter pausen, inden opgøret blev afgjort. Sejren betyder, at Viborg går op på en midlertidig andenplads, inden alle kampene i runde ti er færdigspillet. Senere søndag kan FC Midtjylland gå forbi Viborg, hvis det bliver til point hjemme mod FC København. Mens det kører for Viborg, er det den omvendte historie i Randers. Søndagens nederlag var det tredje i rap i ligaen. Det var dog ikke til at se i kampens start, at kronjyderne er inde i en skidt periode. Randers var det bedst spillende hold i det meste af første halvleg, men det var Viborg, der fik netmaskerne til at blafre. Forskel på de to mandskaber Efter lidt mere end 25 minutter steg Dorian Junior flot til vejrs på et indlæg fra Charly Nouck. Den lange angriber udnyttede, at Randers-stopper Nikolai Hopland stod på flade fødder, og headede bolden i kassen. Randers havde flere gode muligheder for at bringe ligevægt på måltavlen, men der var effektivitet til forskel på de to mandskaber i de første 45 minutter. Mohamed Sankoh havde et par store chancer, mens Randers også kom til flere gode hovedstødsforsøg på dødbolde, men skarpheden manglede. Efter sidebyttet investerede Randers mere i det offensive spil, men Viborg fik bedre styr på organiseringen, og det gav et par gode muligheder for kontrastød. Nouck strøg flere gange afsted, men beslutningen eller den sidste aktion sad ikke i skabet for gæsterne. Randers havde ikke de samme gode tilbud længere, men når muligheden så opstod, var kronjydernes skarphed fortsat et problem. I stedet lukkede Viborg opgøret med små ti minutter tilbage. Lukas Kirkegaard trykkede til bolden efter et frispark på kanten af feltet. Afslutningen tog den ene opstander, men holdkammerat Valgeir Lunddal var vaks og sparkede riposten i tomt net.
SportTV2 Østjylland11. okt., 13.55
Randers taber til Viborg på hjemmebane
Randers FC tabte søndag eftermiddag på hjemmebane mod Viborg FF i Superligaen. Søndagens nederlag var det tredje i rap i ligaen.
SportTV2 Østjylland11. okt., 13.44
Tidligere
Nu har 11 personer fået 19 års fængselsstraf til sammen
11 personer bosiddende forskellige steder i Aarhus og Favrskov Kommune er blevet idømt fængselsstraffe i en sag, hvor en 17-årig dreng blev overfaldet og tævet. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse. Overfaldet skete om aftenen lørdag 19. april 2025 på Stationspladsen ved banegården i Viborg. Her havde den 17-årige aftalt at mødes med en jævnaldrende dreng, men pludselig blev han omringet af en store gruppe, der sprøjtede peberspray i øjnene på ham og begyndte at tæve løs. På et tidspunkt faldt drengen til jorden, men overfaldsmændene fortsatte med at tildele ham slag, spark og tramp. Bagefter smed de ham ind i bagagerummet på en bil, kørte ud til et skovområde og fortsatte med voldsudøvelse og det, som politiet kalder for "ydmygende behandling". I dag, fredag, faldt der så dom i sagen, som endte med de nævnte fængselsstraffe til ti mænd og en kvinde, der bor i henholdsvis Brabrand, Hadsten, Hinnerup og Hammel og er mellem 18 og 31 år gamle. Alle vidste, hvad der skulle ske De længste straffe fik 18-årige Iqbal Zahid, 18-årige Kristian Knud Bruun Thygesen, 18-årige Mohammed Hamam Fares og 20-årige Mathias Stegø. De skal alle i fængsel i to år og tre måneder. De øvrige dømte fik straffe på mellem et år og tre måneder og et år og ni måneders fængsel. Samlet er der givet fængselsstraffe på 19 år. - Ikke alle de 11 dømte var aktive i selve voldsudøvelsen. Alligevel er de fundet skyldige, da retten fandt det bevist, at alle havde en medvirkende rolle, og at der var handlet efter forudgående aftale eller fælles forståelse, skriver Midt- og Vestjyllands Politi i pressemeddelelsen. Sagen blev ført af anklager Iben Ernst Bøttker, som siger, at hun er tilfreds med udfaldet. - Retten lagde vægt på, at der var flere særdeles skærpende omstændigheder. Det afspejler strafudmålingen. Jeg er meget tilfreds med, at retten var enig med anklagemyndigheden i, at alle de 11 tiltalte havde en strafbar rolle, selv om ikke alle var med til at begå selve volden, siger Iben Ernst Bøttker.
BeredskabTV2 Østjylland9. okt., 13.56
Voldsdom sender ham ud af byrådet – men her kan han fredes
Det socialdemokratiske byrådsmedlem Rune Kristensen fra Silkeborg blev torsdag idømt en voldsom dom ved byretten i Viborg: Dommen lød på 20 dages betinget fængsel og 40 timers samfundstjeneste for vold mod sin dengang blot 14-årige datter. Straffen skal afvikles over fire måneder, og prøvetiden varer et år. Ifølge kommunalekspert Roger Buch er der ingen tvivl om, at hvis det ender med en fængselsstraf til Rune Kristensen, så er han færdig i byrådet – i hvert fald for nu. Reglerne er klare Kommunalekspert Roger Buch understreger, at reglerne er krystalklare Hvis Rune Kristensen ikke anker dommen, og fængselsstraffen står ved magt, er hans tid som lokalpolitiker forbi. - Når dommen lyder på fængsel, er man ude. Det gælder både betinget og ubetinget fængsel, forklarer Roger Buch til TV2 Østjylland. Roger Buch fortæller samtidigt, at det tidligere var op til de enkelte kommunalbestyrelser at vurdere, om en dømt politiker kunne fortsætte, men de regler er ændret for at sikre ens behandling på tværs af landet. I dag betyder det, at Rune Kristensen automatisk mister sin plads i byrådet, hvis dommen bliver endelig. Men processen kan trække ud, advarer Roger Buch: - Det er først, når den endelige dom falder, at han ryger ud. Hvis han anker, kan der nemt gå et halvt til et helt år, før landsretten når frem til en afgørelse. Kan vende tilbage Selv hvis døren til byrådssalen smækker i for Rune Kristensen, behøver det ikke betyde et endegyldigt farvel til politik. Når straffen er udstået, kan han igen stille op til valg – dog tidligst tre år efter staffen er udstået - Det er udelukkende et politisk spørgsmål, om han kan vende tilbage. Det afhænger af ham selv og Socialdemokratiet – der findes ingen regler, som forhindrer det, pointerer Roger Buch. Og faktisk har dansk politik allerede set eksempler på politikere, der har genopbygget deres karriere efter en dom. Roger Buch nævner blandt andre Mogens Glistrup, der i 1980’erne sad i fængsel og alligevel blev valgt til Folketinget. - Med opbakning fra sit parti kan man fortsætte, selv efter en dom, slår Roger Buch fast. Vi har på TV2 Østjylland forsøgt at få en udtalelse fra Rune Kristensen selv, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser. TV2 Østjylland har derudover også henvendt sig til Socialdemokratiets hovedkontor for en reaktion, men partiet er ikke vendt tilbage.
BeredskabTV2 Østjylland9. okt., 11.07
Dømt for vold mod datter – endnu ikke taget stilling til anke
Den 8. oktober blev byrådsmedlem Rune Kristensen (S) fra Silkeborg dømt for vold rettet mod sin egen datter i Byretten i Viborg. Han fik 20 dages betinget fængsel med et års prøvetid samt 40 timers samfundstjeneste, der skal afvikles over fire måneder. Ifølge Rune Kristensens forsvarsadvokat, Emma Hertel Theilmann, er det endnu ikke besluttet, om dommen skal ankes. Dette skyldes, at de endnu ikke har modtaget den skriftlige dom, og derfor ikke kan tage stilling.
NytTV2 Østjylland9. okt., 10.45
Formand reagerer på kollegas voldsdom
Det socialdemokratiske byrådsmedlem i Silkeborg, Rune Kristensen, er torsdag ved Retten i Viborg blevet dømt for vold mod sin datter. Efter loven kan en lokalpolitiker miste sin valgbarhed, hvis vedkommende bliver idømt en fængselsstraf. Det er endnu uvist, om Rune Kristensen vil anke dommen. Dommen har vakt reaktioner i Socialdemokratiets lokale afdeling i Silkeborg. – Vi er selvfølgelig chokerede over det, der er sket, og det er en dybt forfærdelig sag, siger Christian Nolsøe Nielsen, formand for Socialdemokratiet i Silkeborg Kommune, til TV 2 Østjylland. Han vil ikke på nuværende tidspunkt forholde sig til, hvilke konsekvenser dommen kan få for Rune Kristensen.
BeredskabTV2 Østjylland8. okt., 15.40
Nu reagerer borgmester på partikollegas voldsdom
Det socialdemokratiske byrådsmedlem, Rune Kristensen, fra Silkeborg er torsdag ved byretten i Viborg dømt for vold mod sin 14-årige datter, og nu reagerer borgmester i Silkeborg Kommune, Helle Gade (S) på dommen til TV2 Østjylland. - Først vil jeg sige, at det er en ulykkelig situation som hele familien står i, og nu afventer jeg en endelig dom, siger borgmester Helle Gade (S)' Hvis det skulle ske, at Rune Kristensen ikke anker dommen, hvad kommer det til at betyde for hans politiske arbejde i Silkeborg byråd? - Det er noget, hvor jeg er nødt til at afvente en endelig dom, inden jeg kan udtale mig om de nærmere konsekvenser det må have, siger Helle Gade. Udeblev selv fra byrådsmøde TV2 Østjylland mødte borgmester Helle Gade kort efter dagens byrådsmøde. Et møde Rune Kristensen dog har meldt afbud til. Det fremgår af dagens dagsorden. Ifølge dagsordenen udebliver Rune Kristensen fra dagens byrådsmøde på grund af arbejde. Retssagen mod Rune Kristensen har ifølge Midtjyllands Avis, der har været til stede under retsmøderne, været berammet til to retsdage. Helle Gade ville dog ikke udtale sig om, hvorvidt hun har haft kendskab til sagen før dagens dom. - Den offentlighed, der er omkring det, som i alle sammen har fået i dag, har jeg jo selvfølgelig også fået, fordi der er en dommer, der har afsagt dom i dag, siger Helle Gade. Men havde du kendskab til det inden dommen blev afsagt? - Jeg har ikke nogen yderligere kommentarer i forhold til en partikollega, som vedrører en familiesag.
BeredskabTV2 Østjylland8. okt., 15.34
Rumænere i grundlovsforhør: Sigtet for drab
Yderligere to rumænske mænd vil blive udleveret til Danmark, hvor de sigtes for at have begået et drab på en landsmand ved Fårvang i Midtjylland. De fremstilles for en dommer i Viborg henholdsvis fredag og lørdag formiddag. Det fremgår af retslisten fra Retten i Viborg. Sagen begyndte i slutningen af august, da politiet fik melding om et lig i Gudenåen. Et bilbatteri var bundet fast til liget af en 37-årig rumænsk mand.
BeredskabTV2 Østjylland8. okt., 13.37
- Det er en forfærdelig sag
Det socialdemokratiske byrådsmedlem i Silkeborg, Rune Kristensen, blev torsdag ved byretten i Viborg dømt for vold mod sin datter. Det er endnu uvist, om han vil anke byrettens dom. Nyheden har sendt chokbølger gennem Socialdemokratiets lokale afdeling i Silkeborg. - Vi er selvfølgelig chokerede over det, der er sket, og det er en dybt forfærdelig sag, siger Christian Nolsøe Nielsen, som er formand for Socialdemokratiet i Silkeborg Kommune, til TV 2 Østjylland. Christian Nolsøe er ikke villig til at spekulere i, hvilke konsekvenser det vil få for Rune Kristensen, hvis han ikke anker dommen. - Så længe dommen ikke er blevet anket, vil vi ikke komme med nogle krystalklare svar lige nu, siger Christian Nolsøe. Ifølge loven er en lokalpolitiker ikke længere valgbar, hvis han eller hun bliver idømt en fængselsstraf. Christian Nolsøe er heller ikke villig til at sætte ord på, hvilke konsekvenser en mulig dom vil få for Rune Kristensens fremtid i Socialdemokratiet. - Det har jeg ikke lyst til at spekulere i, så indtil da er vi bare chokerede over det, der er sket. Han fortæller, at en eventuel beslutning om Rune Kristensens fremtid vil skulle tages i et medlemsdemokrati.
BeredskabTV2 Østjylland8. okt., 12.06
Byrådspolitiker dømt for vold mod datter
Det socialdemokratiske byrådsmedlem, Rune Kristensen, fra Silkeborg er torsdag ved byretten i Viborg dømt for vold. Det bekræfter Retten i Viborg for TV2 Østjylland. Ifølge Midtjyllands Avis , der overværede sagens to retsdage, var offeret Rune Kristensens egen dengang 14-årige datter. Domsmandsretten vurderede, at der var beviser for, at byrådsmedlemmet i et tilfælde var voldelig overfor datteren. Han var også tiltalt for et andet tilfælde, men her blev han frikendt. Slog sin datter Byrådsmedlemmet slog ifølge dommen 18. august 2025 sin dengang 14-årige datter med flad hånd. Det skete ifølge Midtjyllands Avis i en bil i Silkeborg, som Rune Kristensen kørte, mens han skulle have slået datteren flere gange, der sad i passegersædet. TV2 Østjylland har talt med Rune Kristensens forsvarsadvokat Emma Hertel Theilmann, der bekræfter dommen. Hun oplyser, at Rune Kristensen blev idømt 20 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år samt 40 timers samfundstjeneste, der skal afvikles over fire måneder. Rune Kristensen har udbedt sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke. Udebliver fra byrådsmøde Byrådet i Silkeborg Kommune skal torsdag aften afholde møde. Det møde har Rune Kristensen dog meldt afbud til. Det fremgår af dagens dagsorden. Ifølge dagsordenen udebliver Rune Kristensen fra dagens byrådsmøde på grund af arbejde.
BeredskabTV2 Østjylland8. okt., 11.08
Nu er historisk stor øvelse slut
Søndag klokken 10.00 markerede hjemmeværnet, at Aktiveringsøvelse Blåtand nu er slut. Det skete med en afslutningsparade på Bispetorv i Aarhus. Gennem fire dage har Hjemmeværnet trænet deres færdigheder i tilfælde af at en større krise skulle ramme Danmark. Der er tale om den største øvelse i Hjemmeværnet i nyere tid. Skal bruge 20.000 frivillige Øvelsen har blandt andet fundet sted i Aarhus, Odense, Esbjerg, Haderslev, Aabenraa, Middelfart, Aalborg, Viborg og Frederikshavn. Øvelsen har omfattet bevogtning af rådhuse, havne, storcentre og andre samfundskritiske områder samt samarbejde med Forsvaret om det jordbaseret luftforsvar, der skal placeres ved lufthavnen i Tirstrup. Ud over øvelsen har der også været mulighed for at møde Hjemmeværnets soldater - blandt andet for at tiltrække flere frivillige. Det er ambitionen, at Hjemmeværnet ved udgangen af 2028 har mindst 20.000 aktive frivillige.
NytTV2 Østjylland4. okt., 08.41
Chao var verdens bedste - nu starter hun forfra
Den tidligere verdensstjerne i håndbold Chao Zhai har kastet sig over en helt ny rolle. Den tidligere Randers HK- og Viborg HK-spiller har overtaget Loop Fitness i Kjellerup, hvor hun håber at bruge både sin baggrund som elitesportsudøver og fysioterapeut. Men hun tager også nogle svære erfaringer fra sit eget liv med sig. - Håndbold har reddet mit liv, plejer jeg at sige. Nu vil hun hjælpe andre med at finde glæden ved træning.
SportTV2 Østjylland3. okt., 19.16
Nu vil hun hjælpe andre i sit nye center
Energien og glæden lyser ud af hende denne oktoberdag. - Jeg kalder mig selv en lynkineser, siger hun med et smil. Betegnelsen, som henviser til et stykke kinesisk fyrværkeri, passer nok egentlig meget godt. Kinesiskfødte Chao Zhai, som har boet i Danmark siden 2001, har købt Loop Fitness i Kjellerup. - Jeg håber, jeg kan hjælpe folk her med at få et sundere liv, lyder hendes forklaring. Derudover er hun ude efter et job, hun kan passe, indtil hun engang skal på pension. Fik depression midt i håndboldkarrieren Hun er tidligere elitehåndboldspiller i både Randers HK og Viborg HK, og hun blev faktisk kåret som verdens bedste håndboldspiller i 2002. - Det er sjovt, for jeg synes nok, jeg havde set hende før, siger Poul Erik Fisker fra motionscyklen i Chaos nye fitnesscenter. Chao Zhai håber på at bruge erfaringer fra sin karriere som elitesportsudøver i sin nye rolle. Derudover er hun uddannet fysioterapeut. Og så har hun også noget helt tredje med – eller fjerde, hvis vi tager det farverige kinesiske festfyrværkeri af et humør med i ligningen: Hun har nemlig også oplevet udfordringer, som hun bruger til at forstå sine ”kunder”. Da hendes mor døde tilbage i 2005, efter hun var skiftet til Viborg, fik hun faktisk en depression. - Det var en hård periode, siger hun og tænker tilbage. - Den sidder dybt inde, den sorg. Jeg stolede ikke på nogen mennesker på det tidspunkt. Jeg havde ikke tiltro til andre mennesker. Jeg havde det bare så dårligt. Hun beskriver, hvordan hun flere gange simpelthen ikke mente, at hun kunne spille håndbold. - Jeg satte mig ud på bænken og sagde ”jeg kan ikke spille håndbold”. Men jeg blev skubbet ind på banen igen. Vi havde en del skader. Truppen var smal. Jeg var nødt til at spille. På den måde kom jeg stille og roligt tilbage igen og fandt glæden. Jeg fik opbakning fra holdkammerater og træneren. Til sidst svinger hun sig op på den helt store klinge. - Håndbold har reddet mit liv, plejer jeg at sige. Ser det hele menneske Nu pønser hun altså på at bruge blandt andet den oplevelse til at hjælpe det trænende folk i Kjellerup, hvor hun overtog ledelsen af Loop Fitness 1. oktober. Ikke bare med de rette træningsøvelser, mens også ved at se livets hele billede. - Jeg tror, jeg har en bedre forståelse for det som menneske, siger hun. Kan du bruge det til noget her? - Ja, jeg bruger det også meget i min dagligdag som fysioterapeut. Til at se, hvordan folk har det som helhed. Jeg ser ikke kun, hvor du har ondt. Jeg ser dig som person og som helhed. Så det handler om at hjælpe mennesker? - Ja, det er jo mit mål, at jeg kan hjælpe flere gennem træning. Jeg håber, det er en god sag, jeg kommer videre med.
SportTV2 Østjylland3. okt., 15.02
Togaflysninger igen
Torsdag formiddag er DSB Vores Tog-toget mellem Aarhus og Viborg aflyst på afgangen klokken 09.30 fra Aarhus - og det modsatrettede tog med afgang 10.46 fra Viborg er også aflyst, skriver DSB Vores Tog i sin trafikinformation. Det skyldes materielforhold, og der henvises til næste afgang i begge tilfælde.
TransportTV2 Østjylland1. okt., 05.57
Transport i ViborgTog aflyst af DSB
DSB har på grund af såkaldte materielforhold aflyst tog mellem Aarhus H og Viborg St. onsdag eftermiddag. Det fremgår af Vores Togs trafikinformation. Her står det, at toget mod Viborg afgang klokken 12.30 fra Aarhus er aflyst. Det samme er modsatrettet afgang fra Viborg klokken 13.46. "Vi beklager de gener, dette kan medføre", skriver DSB Vores Tog.
TransportTV2 Østjylland30. sep., 10.51
Transport i ViborgStjal for 115.000 kroner – nu er tre dømt
Tre rumænske statsborgere er blevet idømt fængselsstraffe for en række butikstyverier i blandt andet Silkeborg. Det skriver Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi. To mænd blev dømt for ni forhold til en samlet værdi af omkring 90.000 kroner, mens en kvinde blev dømt for tre forhold til omkring 25.000 kroner. Tyverierne blev begået i butikker som Normal, Sportsmaster og flere optikerkæder i Silkeborg, Viborg, Herning, Vejle og Esbjerg. Alle tre er idømt mellem fire og seks måneders fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.
BeredskabTV2 Østjylland29. sep., 13.57
Lastbil i uheld på hovedvej
Tirsdag morgen er der sket et uheld på rute 13 Viborg Hovedvej ved Hjøllund i Silkeborg Kommune. Der er tale om et solouheld, hvor en lastbil er kørt af vejen og ind mellem nogle træer, oplyser vagtchef Rasmus Poulsen fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest. Chaufføren af lastbilen blevet kørt med ambulance til et sygehus til yderligere undersøgelser. - Han var vågen efter uheldet og kunne tale, så det var gode tegn, siger Rasmus Poulsen. Vejen er genåbnet på strækningen.
BeredskabTV2 Østjylland29. sep., 08.12
Advarer om væltede træer
Vejdirektoratet advarer om væltede træer på Rute 13 fra Viborg mod Vejle mellem Hjøllund og Hampen Sø.
NytTV2 Østjylland24. sep., 08.49
Mand fremstilles i sag om død mand
En af de fire mænd, der er mistænkt for drabet på en 37-årig rumænsk mand, er nu tilbage på dansk jord. Han bliver torsdag klokken 13.00 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg. Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse. Manden blev fundet død i Gudenåen ved Svostrup i Silkeborg 24. august. Den mistænkte er en 22-årig mand, og han blev onsdag hentet i Rumænien af betjente fra Midt- og Vestjyllands Politi. Manden er mistænkt for at have dræbt den 37-årige rumænske mand og efterladt ham i Gudenåen.
BeredskabTV2 Østjylland24. sep., 07.22
Glæde over millioner til folkeskolen - men målet er langt fra nået
To uddannede voksne - enten to lærere eller en lærer og en pædagog - i alle 0. til 3. klasser på alle kommunens skoler. Sådan lød løftet fra Socialdemokraterne og SF under kommunalvalget i Aarhus i november. Og da budgetaftalen blev indgået på Rådhuset sent torsdag aften, tog byrådet det første skridt til at holde løftet. Det vækker glæde hos organisationen Skole og Forældre Aarhus. - Vi er rigtig glade for at se, at det er lykkedes byrådspolitikkerne at komme til en fælles aftale om en plan for den her indsats. Det er virkelig flot, at de prioriterer skolerne i den her sag, siger organisationens forperson, Louise Pedersen, da TV2 Østjylland møder hende ved Rundhøjskolen fredag morgen. Mindede politikkerne om at holde løftet Tirsdag mødte hun op på Rådhuset med over 1400 underskrifter fra forældre i kommunen for at holde politikkerne op på valgløftet. - Jeg kan se, at vi har været med til at give et tydeligt billede af, at forældre og skolebestyrelser har været meget opmærksomme på det valgløfte, der blev givet, og jeg synes, det er rigtig flot, at man så kommer med en stærk plan for, at det skal lykkes at få flere fagprofessionelle ind i undervisningen, siger Louise Pedersen. Blandt de forældre, der afleverede deres børn på Rundhøjskolen fredag morgen, var der også glæde over udsigten til flere voksne i klasselokalet. - Det er rigtig dejligt. I min mindstes 0.-klasse er de 25 elever. Der synes jeg, det er rigtig fedt, hvis der kommer en ekstra voksen, sagde Tenna Viborg Christensen. - Det er ikke penge nok Beregninger viser, at det vil koste i omegnen af 235 millioner kroner at indfri løftet. Ved budgetaftalen blev der tilført 33 millioner kroner næste år stigende til 58 millioner kroner i 2028. Er det penge nok? - Nej, det er ikke penge nok. Det svarer vel til et par lærere pr. skole. Vi vil selvfølgelig gerne se, at der kommer endnu flere penge. Vi har også hørt, at der kommer penge nationalt fra i forbindelse med regeringens investeringer. I Aarhus er der givet et løfte om flere fagprofessionelle i hele indskolingen og nej, så er der ikke penge nok, siger Louise Pedersen, der er forperson for Skole og Forældre Aarhus. Det resterende beløb op til de 235 millioner skal findes ved de kommende års budgetforhandlinger. Har du tiltro til, at pengene kommer? - Det er gode takter, men det er svært at se, når der er så mange besparelser og så mange områder, der har brug for penge, hvordan vi skal nå hele vejen. Det håber jeg, de finder en rigtig god løsning på, siger Louise Pedersen.
BeredskabTV2 Østjylland18. sep., 09.10