Lyngbygård Å
Vandrerute
- Vandrerute
Sporene i Lyngbygaard Ådal ligger mellem Herskind og Sjelle mod nord og Galten-Skovby mod syd ca. 17 km vest for Århus. Der er tale om to afmærkede ruter. Ruten syd for Herskind er ca. 3,2 km lang med mulighed for en ekstra afstikker til Lyngbygaard Å, mens ruten nord for Galten Skovby i sin længste udstrækning er 1 0,1 km, men kan opdeles i to rundture- en bynær tur på 5,4 km eller en mere landlig tur nær åen på 4,7 km.
- Adresse
- Aarhus, Aarhus
- Type
- Friluftsliv
- Vejr
- Udendørs
- Faciliteter
- Udendørs
Oplysninger tjekket 17. oktober 2026
Ingen faste åbningstider registreret.















Andre steder i Aarhus
Samme kvarter, samme tur. Listen bygger på afstand og type.
Forbindelsesvejen (0,7 km)
Man kan ved at kombinere Forbindelsesvejen og Tåstruplandet Rundt lave en rundtur omkring Tåstrup Sø og Stenskoven på 5,7 km, eller en rundtur gennem Lillering Skov og Tåstrup Mose på 4,7 km. Forbindelsesvejen er både en vandre- og cykelrute og danner forbindelse mellem Tåstrupvej og Bøgebakken.
- Vandrerute
21 min fra centrum
Haraldslundvej (4km)
Ruten udspringer fra Grundfør, hvorfra der er 3 andre ture. Der er en enkelt infotavle om adgangsreglerne ved skoven i den nordlige ende. I skoven går man på kanten af en ret stor og dyb dal. Fra Hovvejs forlængelse (markvejen) i den sydlige ende er der en flot udsigt. I hjørnet mellem Haraldslundsvej og Møllevej har der efter sigende tidligere været et vådområde, ”Skjespehovedet”. Turen går forbi enge og overdrev, og der er desuden en sø ved skoven i den nordlige ende. Turen går også forbi højstammet bøgeskov med indslag af andre skovtyper, blandt andet tidligere æbleplantage, hvor træerne nu er ved at blive for gamle. Der ligger en del dødt ved på den del af ruten, som går gennem skoven. Ruten er fin at gå, og der er både asfalterede landeveje og grusveje - der er dog en ret stor stigning fra vest mod øst op gennem skoven. Det er ret svært at cykle gennem skoven. Hunde og ridning er ikke tilladt for så vidt angår den del gennem skoven.
- Vandrerute
21 min fra centrum
Hertha Rundt - Grøn rute
Hertha Rundt er en ca. 1,5 km lang rundtur. Sporet er afmærket med lysegrønne piktogrammer og for hver 250 meter er der en afstandsmarkering på ruten. Sporet følger en meget fin og stabil grussti. Hertha er et levefællesskab, hvor almindelige mennesker og udviklingshæmmede bor sammen. Alle husene er så vidt muligt bygget af økologiske materialer. Til Hertha hører et biodynamisk landbrug/gartneri på 38 tdr. land, vævestue og bageri. Ved Herthas P-plads er der en folderkasse med en folder om Hertha. Sporet går igennem Herthas biodynamiske landbrug. Her er køer på græs og et gartneri, hvor der dyrkes grønsager. På turen kommer man forbi et fugletårn, hvor man kan se fuglene i engene ved Lyngbygård Å, og der er også mulighed for at gøre ophold ved shelteret tæt på mergelgraven. Det er muligt at overnatte i Herthas shelter, hvis man kontakter Hertha. Ved den gamle mergelgrav kan man nyde udsigten over søen, der nu fylder den gamle mergelgrav og danner en oase for fuglelivet. l 1930'erne blev her udvundet mergel til hele området vest for Herskind. Mergel er et meget kalkholdigt lermateriale, som blev brugt til at forbedre jordbunden på markerne. Gå ikke ned ad skrænterne - de kan være glatte og søen er meget dyb! Ved fugletårnet på kanten af Lyngbygård ådal skuer man ud over en nyetableret sø, der tiltrækker rigtig mange fugle. De mest almindelige fugle er afbildet i tårnet. Hvis man følger sporet på indersiden af læhegnet, kan man krydse Engvej og lave en afstikker ned til Lyngbygaard Å via den nye træbro. Lyngbygaard Å fik sit gamle slyngede forløb genskabt tilbage i 2008, da der blev gennemført et storstilet naturgenopretningsprojekt. Ruten har forbindelse til "Sporene i Lyngbygård Ådal" og "Herskind Rundt". Det er muligt at parkere ved Engvejen og ved Hertha.
- Vandrerute
21 min fra centrum
Hørningstien
Hørningstien løber hele vejen rundt om Hørning - og hele rundturen er cirka 10 km. lang. Stien følger på en lang strækning Århus Å og Sommerbækken. Og når man bevæger sig rundt på stien, passerer man blandt andet Hørning Teglværk, Savværket i Beringbro, jernbanen i Hørning, Hørning Tennisbane, Efterskolen Ådalen, Friskolen Åskolen og Hørning Renseanlæg. Hørningstien er en meget varieret sti, der løber igennem skov- , eng- og byområder i et meget forskelligartet terræn. Og via de primitive trampestier, grusstier, skovstier, gangbroer, fortove og asfalterede stier, er det muligt at gå hele vejen rundt om Hørning. Nogle steder er der meget fredeligt og andre steder mærker og hører man, at Hørning er et sted med stor aktivitet. Der er flere steder på rundturen, hvor det er muligt at holde en pause eller en picnic mens man kigger ud over landskabet, nyder naturen eller kigger på de legende børn på en af de mange legepladser, der er placeret tæt ved stiforløbet. I de våde vintermåneder kan dele at stien være svært fremkommelig på grund af høj vandstand i Århus Å. Det drejer sig om en strækning mellem Århusvej/Hovedvejen og jernbanen. I Bjertrup skov deler "Hørningstien" fælles forløb med "Sporet ved Jeksen Bæk og Bjertrup skov".
- Vandrerute
21 min fra centrum
